Når man får lært noget nyt...

Nemt og lækkert figenpålæg…

Efter min partner efterspurgte figenpålæg, som han havde en erindring om, at have fået på et stykke brød som barn, kom der nogle tanker igang hos mig. For ja, figenpålæg kan selv jeg huske som barn man kom på friskbagt franskbrød eller en lun bolle.. mmh..

Jeg tænkte hurtigt at efter det ikke lige var til at finde hos vores lokale købmand, så måtte vi i tænkeboks, og lave en homemade udgave! Det var hurtigt og nemt, og lige noget som især hitter hos nevøer og niecerne også! Opskriften jeg fik kreeret skal i kære læsere, selvfølgelig ikke snydes for, så den kommer her til jer..

Billede 28-06-2016 20.55.47

Hjemmelavet figenpålæg

Figenpålæg – opskrift:

Ingredienser:
8 tørret figener
12 tørret abrikoser
ca. 1 spsk. saft fra en frisk citron
1/2 tsk. vaniljesukker
1,5 dl vand

Fremgangsmåde:

  • Skær de tørreret abrikoser og figener ud i små stykker, og kom dem op i en gryde.

    Snapchat-6195560459966110764

    Skær de tørret figener og tørret abrikoser ud i mindre stykker.

  • Skær citronen over, og klem en lille sjat af saften ned i gryden (ca. 1 spsk.).
  • Kom vaniljesukker og vand op i gryden.
  • Lad figener og abrikoserne småsimre i 15 minutter ved lavt varme.
  • Tag gryden af varmen, og lad det køle en smule af.

    Snapchat-454911893995662937

    Sæt gryden med ingredienserne over og små simre i 15 minutter.

  • Kom figenblandingen op i en minihakker/blender/stavblender, og blend massen helt ensartet og cremet.
  • Skold et lille marmeladeglas af, og skyl det i Atamon efter anvisningen på atamonflasken.
  • Kom figenpålæg på glas og sæt det på køl i køleskabet.
  • OBS: figenpålæg kan holde sig på køl i 2-3 uger, idet glasset er skyllet i atamon. Brug altid din næse og sunde fornuft, hvis du er i tvivl så kassér det.

Rigtig god fornøjelse..
~Quebec~

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man får lært noget nyt...