En forfriskende sommerdrik… Jordbær/Rabarber saft..

Findes der snart noget bedre end en dejlig forfriskende sommerdrik, til det skønne danske vejr, som er begyndt at komme frem til os? Efter jeg havde fået et hel masse jordbær og rabarber af min svigermoster, måtte jeg i gang i køkkenet for fuld drøn.
Det var helt oplagt at lave jordbær/rabarber saft til de dejlige sommerdage vi har i vente, så det skal i læsere ikke snydes for at for del i..

Billede 28-06-2016 19.59.35

En rigtig sommerdrik – Jordbær/rabarber saft..

Jordbær/Rabarber saft – opskrift:

Ingredienser:

  • 1/2 kg jordbær
  • 1/2 kg rabarber
  • 1 ½ l vand
  • 300 g sukker
  • 1 stang vanilje

Fremgangsmåde:

  • Rens og skær jordbær og rabarber ud i mindre stykker
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, og del kornene med lidt af sukkereret.
  • Kom bærene, sukker, vanilje og vand op i en stor gryde.
  • Kog bærene i ca. 20-25 minutter.
  • Tag en stor skål og si bærblandingen igennem et sigte eller klæde ned i.

    Snapchat-3519177579405530828

    Si saften fra bærene fra gennem en sigte..

  • Kompotten kan bruges evt. til rabarbersnegle, eller til en lækker franskbrødsmad.
  • Skold og skyl flaskerne i atamon, og hæld saften på flaskerne.
  • Sæt nogle mærkater på dine flasker med dato, så du altid er sikker på hvornår det blev lavet.
  • Opbevar flaskerne på køl.
  • Saften kan fortyndes efter behov, jeg synes ikke det var nødvendigt her, kommer an på hvor kraftig smagen i bærene er.
  • Saften har en holdbarhed på ca. 2-4 uger på køl, idet flaskerne er skyldes i atamon, men brug altid din næse og sunde fornuft, er du i tvivl om den stadig er god, så kassér den.
  • Nydes kold gerne med et par isterninger.

Rigtig godfornøjelse..
~Quebec~

Nemt og lækkert figenpålæg…

Efter min partner efterspurgte figenpålæg, som han havde en erindring om, at have fået på et stykke brød som barn, kom der nogle tanker igang hos mig. For ja, figenpålæg kan selv jeg huske som barn man kom på friskbagt franskbrød eller en lun bolle.. mmh..

Jeg tænkte hurtigt at efter det ikke lige var til at finde hos vores lokale købmand, så måtte vi i tænkeboks, og lave en homemade udgave! Det var hurtigt og nemt, og lige noget som især hitter hos nevøer og niecerne også! Opskriften jeg fik kreeret skal i kære læsere, selvfølgelig ikke snydes for, så den kommer her til jer..

Billede 28-06-2016 20.55.47

Hjemmelavet figenpålæg

Figenpålæg – opskrift:

Ingredienser:
8 tørret figener
12 tørret abrikoser
ca. 1 spsk. saft fra en frisk citron
1/2 tsk. vaniljesukker
1,5 dl vand

Fremgangsmåde:

  • Skær de tørreret abrikoser og figener ud i små stykker, og kom dem op i en gryde.

    Snapchat-6195560459966110764

    Skær de tørret figener og tørret abrikoser ud i mindre stykker.

  • Skær citronen over, og klem en lille sjat af saften ned i gryden (ca. 1 spsk.).
  • Kom vaniljesukker og vand op i gryden.
  • Lad figener og abrikoserne småsimre i 15 minutter ved lavt varme.
  • Tag gryden af varmen, og lad det køle en smule af.

    Snapchat-454911893995662937

    Sæt gryden med ingredienserne over og små simre i 15 minutter.

  • Kom figenblandingen op i en minihakker/blender/stavblender, og blend massen helt ensartet og cremet.
  • Skold et lille marmeladeglas af, og skyl det i Atamon efter anvisningen på atamonflasken.
  • Kom figenpålæg på glas og sæt det på køl i køleskabet.
  • OBS: figenpålæg kan holde sig på køl i 2-3 uger, idet glasset er skyllet i atamon. Brug altid din næse og sunde fornuft, hvis du er i tvivl så kassér det.

Rigtig god fornøjelse..
~Quebec~

Når man får lært noget nyt…

Når man endelig efter mange forsøg, får lært sig noget nyt, så bliver man bare lige lidt ekstra glad! Jeg har endelig lært at hækle – ja hækle, for nogen lyder det måske total uinteressant, og måske synes at det er noget ‘ældre’ mennesker kun gør, men det er en helt forkert opfattelse, for dét er faktisk en ting der er gået hen og blevet utrolig populært – også blandt ‘unge’ mennesker..
Efter flere forsøg, hvor min storesøster har sat mange utålmodige timer, er det endelig lykkedes mig, at fange de forskellige teknikker i hækleverdenen – og jeg elsker det!
Efter mine skader i albue og håndled, kan jeg ikke rigtig være kreativ ved at strikke osv. så meget mere – men lige præcis hækling er noget jeg kan, også i længere tid! Jeg nyder det, at skabe og kreerer noget – også blot gennem min egen fantasi!

Billede 26-07-2016 17.56.36

Hæklet nålepude mus

Et af de første ting jeg har fået hæklet er en meget simpel lille mus – ganske sød, og utrolig praktisk, for min søster fandt frem til, at det skulle være en nålepude, som fast er med hæklenål alle steder…
Opskriften fandt jeg her hos  Halager’s blog: http://halager.blogspot.dk/2016/01/diy-hklede-mus.html

Det er et utrolig nemt begynder projekt, så overvejer du om du også vil begynde, men ved ikke helt hvordan du skal gribe dig an?, eller måske også går med tanken om, at alle mener det er noget ‘ældre’ mennesker gør – så lad mig give dig et godt råd – Kast dig ud i det!
Du vil elske det!
Der findes flere fantastiske hæklegrupper på facebook, bl.a. ‘hækle, hækle, hækle og andre hæklerier’, ‘hæklerummet’, ‘hæklepinden’, hvor der er rigtig mange der er klar på at give inspiration, råd og vejledning til alt indenfor hækleverdenen. Du er også meget velkommen til at kommentere her på indlægget med spørgsmål osv.

Velkommen til en kreativ verden!
Mange krea hæklehilsner
~Quebec~

En lille let rabarbersnack…

En ting, som jeg altid som barn har elsket er rosiner, og endnu bedre rabarber rosiner!
En lille lækker snack, som let kan komme på en mad, i din mysli på morgen skyr eller yoghurt, eller endnu bedre i den friske sommersalat…

Billede 20-08-2016 10.33.35

Lækre rabarber-rosiner

Rarbarberrosiner – Opskrift:

Ingredienser:

  • 500 g rabarber
  • 2,5 dl vand
  • 350 g sukker

Fremgangsmåde:

  • Rens og skær rabarberne ud i bitte små stykker (3 millimeter).

    Snapchat-2910131564749591524

    Skær rabarberne ud i bitte små stykker

  • Lav en sukkerlage – kom vand og sukker i en gryde og bring det i kog til sukkereret er helt opløst.
  • Snapchat-2217516198645968832

    Sukkerlagen – sukkereret skal være helt opløst

  • Tag gryden med sukkerlagen af varmen og lad til afkøle.
  • Kom rabarber og sukkerlage op i en skål, vær sikker på alle rabarber er dækket helt af sukkerlagen.
  • Lad rabarberne trække i lagen natten over på køl.
  • Tænd ovnen på varmluft 90 grader eller alm. ovn 100 grader
  • Si saften fra og tør rabarberne i et klæde.
  • Snapchat-1665974303246235124

    Si saften fra rabarberne gennem en sigte..

  • Spred rabarberne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Tør rabarberne i ovnen i ca. 2-3 timer. Kig til dem med jævne mellemrum og ryst dem løs på pladen så de bliver helt tørre.
  • Tag rabarber rosinerne ud af ovnen, og lad den afkøle helt.
  • Opbevar rabarber rosinerne i et tætlukket glas.

Rigtig god fornøjelse..
~Quebec~